Hackademi er et begreb udtænkt af Chill og af it-forfatteren, Britt Malka.
Idéen er: si vis pacem, para bellum (vil du have fred, rust dig op til krig). Hackere (rettere sagt "pirater") kan sagtens trænge ind til folks systemer. De end så være systemansvarlige, almindelige brugere, unge eller gamle.
Problemet er, at man kun får få informationer fra medierne, og når vi taler om informationer, så har du to begreber:
- Enten bliver du holdt i uvidenhed (fordi forfatterne ikke ved, at blot fordi man er "begynder", så er man ikke nødvendigvis "dum") og får at vide, at nu skal du bare downloade den nyeste patch/fil osv.
- Eller også får du en forklaring, som er så kompliceret, at medmindre du er ingeniør, så forstår du ikke ret meget af det. Altså underforstået: Er du for dum til at forstå det, behøver du ikke spekulere over det.
Idéen bag hackademiet er at fortælle folk:
1) Hvordan tænker sådan en pirat? Jo bedre du kan forstå deres tankegang, des bedre kan du sikre dit system. Derfor fortæller vi det.
2) Hvor finder man, og hvordan bruger man de programmer, de bruger? Klart nok - kender du ikke de programmer, disse personer bruger, så kan du hverken prøve det eller teste dem mod din computer og vide, om du er udsat. Derfor fortæller vi dig, hvor du kan finde de programmer, og hvordan de bruges. Helt ærligt, så mener vi ikke, at almindelige brugere vil smadre andre menneskers computere. De, der kan finde på den slags, ved allerede, hvor de finder disse programmer. Ved at holde dig i uvidenhed, giver vi dem mere magt. Nu skal det være slut med det!
3) Kan man gardere sig mod det? Skal vi være helt ærlige, og især hvis du bruger Windows, så findes 100 % beskyttelse ikke, men er der modtræk til det, så fortæller vi dig det. Som regel, i forbindelse med piratering, gælder der den lov, der siger, at hvis dit system er for vanskeligt (ikke ubrydelig, men vanskeligt), så vil langt de fleste pirater ikke gide. De vil bare gå til den næste i rækken, som er til at komme til. Hvorfor bruge tid til at komme ind på dit system, når der findes så mange, som er vidt åbne og lige til at gå til? Vi lærer dig disse svagheder og de modtræk. Fordi vi er overbevist om at det bedste modtræk er viden, og at brugerne ikke skal holdes i mørket.
Til det formål har vi flere redskaber:
1) Vores kurser (hackademi): Du kan melde dig til vores e-mail-kursus, som tager dig, lektion efter lektion, ind i hackingens verden. Du vil lære alle de tricks, piraterne bruger, og deres modtræk. Kurserne dumper i din e-postkasse hver 14. dag. De er skrevet på dansk og er til at forstå for ganske almindelige brugere. Du kan melde dig til kurset her:
Abonner på vores hackerlektioner. Du kan betale for 1 år eller 6 måneder ad gangen:
1 år = 24 lektioner: 250 dkk
6 mdr = 12 lektioner: 150 dkk
Når du tilmelder dig, får du fra lektion 1 og så fremdeles. Lektioner sendes hver anden uge.
2) Hackernews: Her får du gratis nyheder om alt, hvad der foregår i hackingens verden: aktuelle emner, farlige steder, virusser, sikkerhedshuller m.m. Du kan melde dig til HackerNews her:
Modtag gratis nyheder om hacking
3) e-skolen: Der holdes video- og chatkurser (interaktive kurser) på e-skolen, hvor Chill underviser. Der startes ny hold jævnligt. Find ud af hvornår næste hold starter her:
4) Bogen Den nye Hackerguide - Hacking træk og modtræk, skrevet af Chill og udgivet af Seferims Hackademi. I den kan du læse grundpricipperne i hacking, om programmer til at hacke, deres brug og om, hvordan du kan sikre dig imod dem (når du kan sikre dig imod dem). Du kan læse mere om Den nye Hackerguide her.
Ellers har bogen sin egen hjemmeside med gratis kapitel her: www.hackerguiden.com
5) Bogen Hacking Uden snor - Hemmelighederne Bag Wi-Fi-hacking, også skrevet af Chill og udgivet af Seferims Hackademi. I denne bog går vi rundt om problemerne med Wi-Fi, om hvordan wi-fi fungerer og om, hvor nemt det er at omgås sikkerhedsforanstaltningerne. Det hele er skrevet på ganske almindelig daglig dansk og lige til at komme til.
Naturligvis får du også at vide, hvordan du kan gardere dig (hvis det kan lade sig gøre).
Du kan læse mere om Hacking Uden Snor her.
Bogen har ligeledes sin egen hjemmeside med gratis kapitel her: www.wifibogen.com
Endeligt finder du også denne bog, Fejl40 - Psykologien bag hacking, ligeledes skrevet af Chill og udgivet af Seferims Hackademi. I denne bog går vi mere ind i "hacking uden edb", så at sige. For hvorfor arbejde hårdt for at bryde en kode, når du -- meget nemmere -- kan få det af vedkommende. Hvorfor bryde ind, når du kan blive inviteret ind?
I denne bog går vi rundt om de psykologiske metoder, fif og tricks, der bruges af Social Engineers.
Bogen indeholder naturligvis også en undervisningsplan og modtræk, så du kan gardere dig imod det (naturligvis ikke 100 % effektivt, men ganske godt).
Du kan downloade lidt af bogen her.
Så kan man ikke ligefrem sige, at du er uvidende om det, der foregår (eller hvis du er det, så er det fordi du vil!).
